Trial - Frikørsel i Vang granit 
Trial- frikørsel

Sted: Vang Granit

Tid: Lørdag den 8. marts 2008, kl. 10.00

Så har vi årets første kørsel, og den foregår i Vang Granit.

Vi prøver at lave nogle baner, så alle kan deltage.

Vi har inviteret vores søster klub, 4x4 Bornholm til at deltage i Vang Granit. De kører nok deres egne baner.

De er også meningen at vi vil starte op med forberedelserne til det kommen Trophy kørsel til Landsarrangementet til sommer.

Indkørslen til bruddet sker fra landevejen mellem Hasle og Allinge, Jack har lovet at han stiller et DLRK skilt op ved landevejen. Jack har også lovet at være der kl. 10.00 samt medbringe nøgler til bommen.

Georg vil medbringe et køretøj så vi kan komme lidt i læ, hvis vejret er lidt råt.

Med venlig LR hilsen

Henrik

Tilmelding: Senest den 6. marts 2008, til bestyrelsen, se telefonnr. i bloggen bestyrelse og udvalg

NB Fremtidige arrangementer vil fremover blive lagt ind på
bloggen der hedder kalender, da den er mere overskuelig




[ 1 kommentar ] ( 299 visninger )   |  [ 0 trackbacks ]   |  permalink  |   ( 2.9 / 50 )
Referat af Regionalforsamling 
Så er regionalforsamlingen overstået, og alle som ville have indflydelse på hvad der skal ske i regionen i det næste års tid var mødt frem, Fremmødet var rimeligt idet ca. halvdelen af regionens medlemmer deltog.

Vi startede med dagsorden og der var punkter der blev diskuteret, men det kan i se af referatet, halvvejs igennem var regionen vært med en gang kaffe og ostemadder som blev indtaget med velbehag.

Under eventuelt viste Henrik en film om landsarrangementet og deres konkurrencer, det var meget spændende at se og opleve igen.

Henrik overrakte en erkendtlighed til Evan og Jack for deres mangeårige virke i regionen. Tak til Evan og Jack for deres indsats.

Stig Thomsen 3660

Referat fra regionalforsamlingen 2008

Sted: Rø IF lokaler, Rø Skolevej 16, 3760 Gudhjem
Tid: Søndag den 17. februar 2008, kl. 13.00

Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
Stig Thomsen 3660, blev valgt.

2. Godkendelse/optælling af stemmeberettigede.
Der er 22 stemmeberettigede i regionen, der er fremmødt 10 stemmeberettigede

3. Valg af stemmetæller.
Jørgen Jensen 6710 blev valgt.

4. Godkendelse af dagsorden.
Dagsorden blev godkendt.

5. Godkendelse af referat fra sidste Regionalforsamling.
Referat fra sidste regionalforsamling, blev godkendt.

6. Regionsledelsens beretning
Evan Olsen 3519 orienterede omkring de afholdte løbs arrangementer, samt det afholdte Landsarrangement på Bornholm, hvor han uddelte stor ros til alle som hjalp til.

7. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse.
Henriette Jensen 6710, aflagde regnskab og orienterede omkring regionskassens status. Regnskab er underskrevet af Henriette Jensen og revisor Erling Hansen 5093. Stig Thomsen bemærkede at forbruget til møde aktiviteter var meget lavt, hvilket han synes var godt. Stig Thomsen vil have undersøgt omkring et eventuelt bidrag/provenu fra klubbutikken på LA 07, vil kunne komme til udbetaling til regionskassen. Regnskabet blev herefter godkendt.

8. Kassereren fremlægger budget for indeværende regnskabsår til godkendelse.
Bornholm udarbejder ikke noget budget

9. Orientering fra nedsatte specialudvalg.
Friluftsrådet, Stig Thomsen, orienterede omkring sit virke i rådet. Han orienterede omkring kørsel i Paradisbakkerne, som det ser ud nu, så bliver det næppe plads for kørsel i fremtiden i Paradisbakkerne.
Klubbutikken, Stig Thomsen, orienterede at butikken i det sidste år havde ligget meget stille. Stig opfordrede, hvis der var interesse så kan han bestille nogle af tingene hjem.

IT-udvalget, Stig Thomsen, opfordre til at sende billeder til ham, eller læg dem selv ind på vores hjemmeside. Allan Smed 7952 ønskede en kalender på vores hjemmeside, hvor man kunne se de kommende arrangementer. Stig Thomsen orienterede hvor på hjemmesiden, den er placeret.

Reservedelsmand, Erling Hansen, orienterede at regionen var i besiddelse af dysetester og en kompressionstester.

Chefinstruktør, Frank Henriksen 830 var ikke mødt frem. Hans Georg Norvman 2097 orienterede omkring det sidste afholdte grønt bevis. HGN efterlyser noget materiale til undervisning til Grønt Bevis, der bør købes nyt materiale til kørselsinstruktøren. Jørgen Jensen ønskede et genopfriskningskursus i Grønt Bevis.

10. Indkomne skriftlige forslag fra Regionsledelsen og medlemmer.
Forslag til vedtægtsændringer, De delegerede, af den 22. september 2007.
- Vedtægtsændringen blev diskuteret og den endelig indstilling blev at der stemmes for dette forslag til Landsrådet.

Forslag til vedtægtsændringer, omkring UPARTISK, af den 10. november 2007.
- Vedtægtsændringen blev diskuteret, og den endelige indstilling, blev at der stemmes for dette forslag til Landsrådet.

Forslag til vedtægtsændringer, Trophyhold, Mixhold.
- Vedtægtsændringen blev diskuteret, og den endelige indstilling, blev at der stemmes for dette forslag til Landsrådet.

Forslag til revision af vedtægterne, udarbejdet af Paul Sehstedt
- Brev fra Paul Sehstedt, blev læst op. Region Bornholm, kan ikke tage stilling emnet, da der ikke har været tid til at sætte sig ind i materialet. Der indstilles til, at den siddende regionsledelse arbejder videre med emnet, og kommer med en indstilling til Landsrådet.

11. Behandling af dispensationssager til godkendelse af Hovedbestyrelsen.
Udsættes til efter pkt. 17.

12. Valg af medlemmer til Regionsledelsen
Kasserer Henriette Jensen 6710 er på valg, modtager genvalg.
Henriette Jensen blev genvalgt.

Sekretær Henrik Nielsen 6878 er på valg, modtager ikke genvalg.
Morten Andersen 5897 blev valgt som ny regionssekretær.

Regionsledelsesmedlem Frank Henriksen 830 er på valg, modtager ikke genvalg.
Hans Georg Norvman 2097 blev valgt som nyt regionsledelsesmedlem.

Ekstra ordinært ønsker Regionsledelsesmedlem Jack Kuhre 3268) at udtræde af regionsledelsen.
Stine Norvman 7892 blev valgt som nyt regionsledelsesmedlem.

Ekstra ordinært ønsker regionslederen Evan Olsen 3519 at udtræde af regionsledelsen.
Henrik Nielsen 6878 blev valgt som ny regionsleder.

13. Valg af suppleanter til Regionsledelsen for en et-årig periode.
Regionen har ikke suppleanter.

14. Valg af delegerede, samt et efter regionens størrelse, passende antal suppleanter for disse til Landsrådet, for en et-årig periode.
Regionsledelsen finder selv hvem, der skal sendes til Landsrådet.

15. Godkendelse af Regionsledelsens valg af Chefinstruktør.
Hans Georg Norvman 2097 blev godkendt som ny chefinstruktør.

16. Valg/udpegning af medlemmer til specialudvalg.
Friluftsrådet, Stig Thomsen 3660 ønsker ikke genvalg.
Evan Olsen 3519 blev valgt som nyt medlem til friluftsrådet.

Klubbutik, Stig Thomsen 3660, modtager genvalg.
Stig Thomsen, blev genvalgt.

Reservedelsmand, Erling Hansen 5093, modtager genvalg.
Erling Hansen blev genvalgt.

17. Valg af to Regionsrevisorer og to suppleanter for en et-årig periode.
Regionsrevisor Erling Hansen 5093, er på valg og modtager genvalg.
Erling Hansen blev genvalgt.

Revisor suppleant Hans Georg Norvman 2097, er på valg og modtager ikke genvalg.
Jack Kuhre 3268 blev valgt som ny revisor suppleant.

Pkt. 11 Behandling af dispensation.
Der skal søges dispensation for Stine Norvman 7892.


18. Eventuelt.





Regionsleder Regionssekretær Regionskasser
6878 Henrik Nielsen 5897 Morten Andersen 6710 Henriette Jensen



Regionsledelsesmedlem Regionsledelsesmedlem
2097 Hans Georg Norvman 7892 Stine Norvman



[ tilføj kommentar ] ( 222 visninger )   |  [ 0 trackbacks ]   |  permalink  |   ( 3.1 / 36 )
Orienteringsløb lørdag d. 27-01 2007 
Bornholms Land Rover klub havde lørdag inviteret medlemmerne til at mødes til et orienteringsløb. Starten gik fra Kyndegårdsvej ved Nyker og der var lagt masser af fantasi i de tretten poster, som alle vogne skulle igennem.

Der var lidt af hvert. Blandt andet var der to søer, hvor man enten kunne vælge gummistøvler eller sin Land Rover til at komme igennem. Der var en majsmark, som voldte en del problemer og den afsluttende prøve var, hvor hver bil fik en bold på bagerste kofanger og så skulle man køre hen over en stor dartskive og ramme bulls eye, forklarer Stine Norman, der sammen med Torben Ipsen stod for dagens arrangement.

Bornholms Land Rover klub er en afslappet forening. Her kræves det ikke, at man rent faktisk er ejer af en Land Rover, når man melder sig ind.

Vi tror på, at hvis folk har en interesse i bilerne, så må de gerne snuse lidt til miljøet, før de køber en bil. På længere sigt er der jo ikke meget sjov i at være medlem af en Land Rover klub, hvis man ikke har bilen. Det er lidt lige som at gå til ridning uden hest, forklarer Stine Norman.

For de ægte entusiaster er de nye - og meget dyre - firhjulstrækkere, som Porsche, Cayenne og Hummer ikke den ægte vare. Det er den gammeldags, engelske Land Rover, der stadig er blandt markedets billigste og mest rå og terrængående biler. Selv firmaets egen Range Rover, der koster ti gange en Land Rovers pris, får baghul af lillebror, når det for alvor handler om terrænegenskaber. Så er der ikke meget som de firkantede kasser. Helst naturligvis i den aftapning fra tresserne og halvfjerdserne, der stadig ligner den helt ægte Land Rover.

Arrangementet lørdag var lige så meget tænkt som en oplevelse for medlemmerne. Mange havde børn med i bilerne, så det var ikke sådan, at man ødelagde bilerne for at komme igennem ruten. Men man skulle tænke sig godt om og firehjulstrækket skulle i brug nogle gange, fortæller Stine Norman.

Der er cirka 25 medlemmer af Land Rover-klubben på Bornholm. Og et enkelt af medlemmerne havde ingen Land Rover selv, så han blev placeret i en af de andre biler.

I det øvrige Danmark kan man ikke være medlem, hvis man har en anden firhjulstrækker. Men det tillader vi her på øen. De fleste har dog en rigtig Land Rover, forklarer Stine Norman.

I løbet af lørdagen fik de otte deltagende biler set en god bid af Bornholm og de fik brug for lidt af hver af medfølgende udstyr.
Blandt andet var der et sted, hvor man skulle skyde med luftgevær, og et sted, hvor man enten kunne ride i mål eller køre på ATV - hvilket er de små djævleræsere, der i udseende kan minde om en plænetraktor, men kører en del hurtigere.

Så der blev brugt lidt af hvert, men man kørte ikke løbet på tid.
Vi ville have, at det skulle være en dag, hvor man hyggede sig sammen. Så for at ingen skulle få lyst til at brænde noget af ved at køre for stærkt havde vi droslet spændingen lidt ned. Ved den sidste forhindring fik vi sammen en kop kaffe og en ostemad, fortæller Stine Norman.

Der er ikke planlagt nye arrangementer i Land Rover klubben. Men er man interesseret i de klassiske offroad biler, kan man fint snakke med et af medlemmerne.

Af Michael Lykke
Bornholms Tidende

Billederne fra orienteringsløbet er taget af Henrik
Se dem her http://thomsen.slide.com/


[ tilføj kommentar ] ( 223 visninger )   |  [ 0 trackbacks ]   |  permalink  |   ( 3 / 47 )
Nu er det ved at være tid til regionalforsamling 2008 
Regionalforsamlingen 2008
Sted: Rø IF lokaler, Rø Skolevej 16, 3760 Gudhjem
Tid: Søndag den 17. februar 2008, kl. 13.00

Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Godkendelse/optælling af stemmeberettigede.
3. Valg af stemmetæller.
4. Godkendelse af dagsorden.
5. Godkendelse af referat fra sidste Regionalforsamling.
6. Regionsledelsens beretning
7. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse.
8. Kassereren fremlægger budget for indeværende regnskabsår til godkendelse.
9. Orientering fra nedsatte specialudvalg.
10. Indkomne skriftlige forslag fra Regionsledelsen og medlemmer.
11. Behandling af dispensationssager til godkendelse af Hovedbestyrelsen.
12. Valg af medlemmer til Regionsledelsen

Kasserer Henriette Jensen er på valg, modtager genvalg
Sekretær Henrik Nielsen er på valg, modtager ikke genvalg
Regionsledelsesmedlem Frank Henriksen er på valg
Ekstra ordinært ønsker regionslederen Evan Olsen at fratræde

13. Valg af suppleanter til Regionsledelsen for en et-årig periode.
14. Valg af delegerede, samt et efter regionens størrelse, passende antal suppleanter for disse til Landsrådet, for en et-årig periode.
15. Godkendelse af Regionsledelsens valg af Chefinstruktør.
16. Valg/udpegning af medlemmer til specialudvalg.
Friluftsrådet, Stig Thomsen ønsker ikke genvalg
17. Valg af to Regionsrevisorer og to suppleanter for en et-årig periode.
18. Eventuelt.


Forslag, der ønskes behandlet på Regionalforsamlingen, skal være regionslederen (Evan Olsen) i hænde senest 15. januar 2008.

Mød endelig frem til regionalforsamlingen der er brug for nye kræfter i regionsledelsen.


[ tilføj kommentar ] ( 257 visninger )   |  [ 0 trackbacks ]   |  permalink  |   ( 3 / 43 )
Julefrokosten 2007 
Julefrokosten er nu fordøjet og så må jeg hellere lige skrive lidt omkring denne festaften.

Sædvanen tro var faktisk alle regionens medlemmer samlet, det er jo en af højdepunkterne på året hvor vi rigtig skal have god mad og en eller to honningsyp,

Vi startede med en velkomst af vores regionsleder som bød alle velkommen, hvorefter vi gik til makronerne, men men men sikke en skuffelse, det er nok den kedeligste og mest usmagelige frokost vi nogen sinde havde fået i regionen, der var faktisk ikke noget man kunne sige det var godt, jo for resten, osten, som ikke var der den var udmærket, så til alle medlemmer pas på med at bestille mad hos Casper og Carl i Årsballe hvis de har for meget at lave, det går godt nok ud over deres renomme som kvalitetskokke.

Men godt Jack havde produceret godt med honningsyp, så stemningen var i top,og der var nok flere der havde ondt i håret dagen efter.

Regionen uddelte vandrepokalen for årets trial til Jack Kure, vi må så håbe at den bliver passet godt, og bliver leveret tilbage til regionen til næste overrækkelse.

Årets sidste natorientering blev vundet af Henrik Nielsen med familie.

Og så et lille opråb til vore medlemmer vi modtager gerne billeder som i tager fra de forskellige arrangementer til fælles fornøjelse for alle som er interesseret hvad vi foretager os i regionen

Billederne fra julefrokosten er taget af henrik
Se dem her http://thomsen.slide.com/

Jeg vil samtidig ønske alle medlemmer en rigtig glædelig jul og et godt nytår vi ses i 2008

3660 Stig Thomsen


[ 3 kommentarer ] ( 356 visninger )   |  [ 0 trackbacks ]   |  permalink  |   ( 2.8 / 45 )

<<Første <Forrige | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | Næste> Sidste>>